Online Read Free Novel
  • Home
  • Romance & Love
  • Fantasy
  • Science Fiction
  • Mystery & Detective
  • Thrillers & Crime
  • Actions & Adventure
  • History & Fiction
  • Horror
  • Western
  • Humor

    Beowulf (Bilingual Edition)

    Page 7
    Prev Next


      sēcean wyn-lēas wīc; wiste þē geornor,

      þæt his aldres wæs ende gegongen,

      dōgera dæg-rīm. Denum eallum wearð

      æfter þām wæl-rǣse willa gelumpen.

      Hæfde þā gefǣlsod, sē þe ǣr feorran cōm,

      snotor ond swȳð-ferhð, sele Hrōðgāres,

      genered wið nīðe. Niht-weorce gefeh,

      ellen-mǣrþum. Hæfde Ēast-Denum

      Gēat-mecga lēod gilp gelǣsted,

      830

      swylce oncȳþðe ealle gebētte,

      inwid-sorge, þē hīe ǣr drugon

      ond for þrēa-nȳdum þolian scoldon,

      torn unlȳtel. Þæt wæs tācen sweotol,

      syþðan hilde-dēor hond ālegde,

      earm ond eaxle —þǣr wæs eal geador

      Grendles grāpe— under gēapne hrōf.

      Đā wæs on morgen, mīne gefrǣge,

      ymb þā gif-healle gūð-rinc monig;

      fērdon folc-togan feorran ond nēan

      840

      geond wīd-wegas wundor scēawian,

      lāþes lāstas. Nō his līf-gedāl

      sārlīc þūhte secga ǣnegum,

      þāra þe tīr-lēases trode scēawode,

      hū hē wērig-mōd on weg þanon,

      nīða ofercumen, on nicera mere,

      fǣge ond geflȳmed feorh-lāstas bær.

      Đǣr wæs on blōde brim weallende,

      atol ȳða geswing, eal gemenged,

      hāton heolfre, heoro-drēore wēol;

      850

      dēað-fǣge dēog, siððan drēama lēas

      in fen-freoðo feorh ālegde,

      hǣþene sāwle; þǣr him hel onfēng.

      Þanon eft gewiton eald-gesīðas,

      swylce geong manig of gomen-wāþe,

      fram mere mōdge mēarum rīdan,

      beornas on blancum. Đǣr wǣs Bēowulfes

      mǣrðo mǣned; monig oft gecwæð,

      þætto sūð nē norð be sǣm twēonum

      ofer eormen-grund ōþer nǣnig

      860

      under swegles begong sēlra nǣre

      rond-hæbbendra, rīces wyrðra.

      Nē hīe hūru wine-drihten wiht ne lōgon,

      glædne Hrōðgār, ac þæt wæs gōd cyning.

      Hwīlum heaþo-rōfe hlēapan lēton,

      on geflit faran fealwe mēaras,

      ðǣr him fold-wegas fægere þūhton,

      cystum cūðe; hwīlum cyninges þegn,

      guma gilp-hlæden, gidda gemyndig,

      sē ðe eal-fela eald-gesegena

      870

      worn gemunde, word ōþer fand

      sōðe gebunden. Secg eft ongan

      sīð Bēowulfes snyttrum styrian

      ond on spēd wrecan spel gerāde,

      wordum wrixlan. Wēl-hwylc gecwæð,

      þæt hē fram Sigemunde secgan hȳrde,

      ellen-dǣdum, uncūþes fela,

      Wælsinges gewin, wīde sīðas,

      þāra þe gumena bearn gearwe ne wiston,

      fǣhðe ond fyrena, būton Fitela mid hine,

      880

      þonne hē swulces hwæt secgan wolde,

      ēam his nefan, swā hīe ā wǣron

      æt nīða gehwām nȳd-gesteallan;

      hæfdon eal-fela eotena cynnes

      sweordum gesǣged. Sigemunde gesprong

      æfter dēað-dæge dōm unlȳtel,

      syþðan wīges heard wyrm ācwealde,

      hordes hyrde. Hē under hārne stān,

      æþelinges bearn, āna genēðde

      frēcne dǣde; ne wæs him Fitela mid;

      890

      hwæþre him gesǣlde, ðæt þæt swurd þurhwōd

      wrǣtlīcne wyrm, þæt hit on wealle æstōd,

      dryhtlīc īren; draca morðre swealt.

      Hæfde āglǣca elne gegongen,

      þæt hē bēah-hordes brūcan mōste

      selfes dōme; sǣ-bāt gehleōd,

      bær on bearm scipes beorhte frætwa,

      Wælses eafera; wyrm hāt gemealt.

      Sē wæs wreccena wīde mǣrost

      ofer wer-þēode, wīgendra hlēo,

      900

      ellen-dǣdum —hē þæs ǣr onðāh—

      siððan Heremōdes hild sweðrode,

      eafoð ond ellen; hē mid eotenum wearð

      on fēonda geweald forð forlācen

      snūde forsended. Hine sorh-wylmas

      lemede tō lange; hē his lēodum wearð,

      eallum æþellingum tō aldor-ceare.

      Swylce oft bemearn ǣrran mǣlum

      swīð-ferhþes sīð snotor ceorl monig,

      sē þe him bealwa tō bōte gelȳfde,

      910

      þæt þæt ðēodnes bearn geþēon scolde,

      fæder-æþelum onfōn, folc gehealdan,

      hord ond hlēo-burh, hæleþa rīce,

      ēðel Scyldinga. Hē þǣr eallum wearð,

      mǣg Higelāces, manna cynne,

      frēondum gefægra; hine fyren onwōd.

      Hwīlum flītende fealwe strǣte

      mēarum mǣton. Đā wæs morgen-lēoht

      scofen ond scynded. Ēode scealc monig

      swīð-hicgende tō sele þām hēan,

      920

      searo-wundor sēon; swylce self cyning

      of brȳd-būre, bēah-horda weard,

      tryddode tīr-fæst getrume micle,

      cystum gecȳþed, ond his cwēn mid him

      medo-stigge mæt mægþa hōse.

      Hrōðgār maþelode —hē tō healle gēong,

      stōd on stapole, geseah stēapne hrōf

      golde fāhne ond Grendles hond:

      “Đisse ansȳne Al-wealdan þanc

      lungre gelimpe! Fela ic lāþes gebād,

      930

      grynna æt Grendle; ā mæg God wyrcan

      wunder æfter wundre, wuldres Hyrde.

      Đæt wæs ungeāra, þæt ic ǣnigra mē

      wēana ne wēnde tō wīdan feore

      bōte gebīdan, þonne blōde fāh

      hūsa sēlest heoro-drērig stōd,

      wēa wīd-scofen witena gehwylcum

      ðāra þe ne wēndon, þæt hīe wīde-ferhð

      lēoda land-geweorc lāþum beweredon

      scuccum ond scinnum. Nū scealc hafað

      940

      þurh Drihtnes miht dǣd gefremede,

      ðe wē ealle ǣr ne meahton

      snyttrum besyrwan. Hwæt, þæt secgan mæg

      efne swā hwylc mægþa, swā ðone magan cende

      æfter gum-cynnum, gyf hēo gȳt lyfað,

      þæt hyre Eald-metod ēste wǣre

      bearn-gebyrdo. Nū ic, Bēowulf, þec,

      secg betsta, mē for sunu wylle

      frēogan on ferhþe; heald forð tela

      nīwe sibbe. Ne bið þē nǣnigre gād

      950

      worolde wilna, þē ic geweald hæbbe.

      Ful oft ic for lǣssan lēan teohhode,

      hord-weorþunge hnāhran rince,

      sǣmran æt sæcce. Þū þē self hafast

      dǣdum gefremed, þæt þīn dōm lyfað

      āwa tō aldre. Al-walda þec

      gōde forgylde, swā hē nū gȳt dyde!”

      Bēowulf maþelode, bearn Ecgþēowes:

      Wē þæt ellen-weorc ēstum miclum,

      feohtan fremedon, frēcne genēðdon

      960

      eafoð uncūþes. Ūþe ic swīþor,

      þæt ðū hine selfne gesēon mōste,

      fēond on frætewum fyl-wērigne!

      Ic hine hrædlīce heardan clammum

      on wæl-bedde wrīþan þōhte,

      þæt hē for mund-gripe mīnum scolde

      licgean līf-bysig, būtan his līc swice.

      Ic hine ne mihte, þē Metod nolde,

      ganges getwǣman, nō ic him þæs georne ætfealh,

      feorh-genīðlan; wæs tō fore-mihtig

      970

      fēond on fēþe. Hwæþere hē his folme forlēt

      tō līf-wraþe lāst weardian,

      earm ond eaxle; nō þǣr ǣnige swā þēah

      fēasceaft gu
    ma frōfre gebohte;

      nō þȳ leng leofað lāð-getēona

      synnum geswenced, ac hyne sār hafað

      in nīd-gripe nearwe befongen,

      balwon bendum; ðǣr ābīdan sceal

      maga māne fāh miclan dōmes,

      hū him scīr Metod scrīfan wille.”

      980

      Đā wæs swīgra secg, sunu Ecglāfes,

      on gylp-sprǣce gūð-geweorca,

      siþðan æþelingas eorles cræfte

      ofer hēanne hrōf hand scēawedon,

      fēondes fingras. Foran ǣghwylc wæs,

      steda nægla gehwylc stȳle gelīcost,

      hǣþenes hand-sporu, hilde-rinces

      egl unhēoru. Ǣghwylc gecwæð

      þæt him heardra nān hrīnan wolde

      īren ǣr-gōd, þæt ðæs āhlǣcan

      990

      blōdge beadu-folme onberan wolde.

      Đā wæs hāten hreþe Heort innanweard

      folmum gefrætwod; fela þǣra wæs,

      wera ond wīfa, þe þæt wīn-reced,

      gest-sele gyredon. Gold-fāg scinon

      web æfter wāgum, wundor-sı īona fela

      secga gehwylcum þāra þe on swylc starað.

      Wæs þæt beorhte bold tōbrocen swīðe,

      eal inneweard īren-bendum fæst,

      heorras tōhlidene; hrōf āna genæs

      1000

      ealles ansund, þē se āglǣca

      fyren-dǣdum fāg on flēam gewand,

      aldres orwēna. Nō þæt ȳðe byð

      tō beflēonne —fremme sē þe wille—

      ac gesēcan sceal sāwl-berendra

      nȳde genȳdde, niþða bearna,

      grund-būendra gearwe stōwe,

      þǣr his līc-homa, leger-bedde fæst,

      swefeþ æfter symle.

      Þā wæs sǣl ond mǣl

      þæt tō healle gang Healfdenes sunu;

      1010

      wolde self cyning symbel þicgan.

      Ne gefrægen ic þā mǣgþe māran weorode

      ymb hyra sinc-gyfan sēl gebǣran.

      Bugon þā tō bence blǣd-āgande,

      fylle gefǣgon; fægere geþǣgon

      medo-ful manig māgas þāra,

      swīð-hicgende, on sele þām hēan,

      Hrōðgār ond Hroþulf. Heorot innan wæs

      frēondum āfylled; nalles fācen-stafas

      Þēod-Scyldingas þenden fremedon.

      1020

      Forgeaf þā Bēowulfe brand Healfdenes

      segen gyldenne sigores tō lēane,

      hroden hilde-cumbor, helm ond byrnan;

      mǣre māðþum-sweord manige gesāwon

      beforan beorn beran. Bēowulf geþah

      ful on flette; nō hē þǣre feoh-gyfte

      for sceotendum scamigan ðorfte.

      Ne gefrægn ic frēondlīcor fēower mādmas

      golde gegyrede gum-manna fela

      in ealo-bence ōðrum gesellan.

      1030

      Ymb þæs helmes hrōf hēafod-beorge

      wīrum bewunden walu ūtan hēold,

      þæt him fēla lāfe frēcne ne meahton

      scūr-heard sceþðan, þonne scyld-freca

      ongēan gramum gangan scolde.

      Heht ðā eorla hlēo eahta mēaras

      fǣted-hlēore on flet tēon,

      in under eoderas; þāra ānum stōd

      sadol swearwum fāh, since gewurþad.

      Þæt wæs hilde-setl hēah-cyninges,

      1040

      ðonne sweorda gelāc sunu Healfdenes

      efnan wolde; nǣfre on ōre læg

      wīd-cūþes wīg, ðonne walu fēollon.

      Ond ðā Bēowulfe bēga gehwæþres

      eodor Ingwina onweald getēah,

      wicga ond wǣpna; hēt hine wēl brūcan.

      Swā manlīce mǣre þēoden,

      hord-weard hæleþa heaþo-rǣsas geald

      mēarum ond mādmum, swā hȳ nǣfre man lyhð,

      sē þe secgan wile sōð æfter rihte.

      1050

      Đā gȳt ǣghwylcum eorla drihten

      þāra þe mid Bēowulfe brim-lāde tēah,

      on þǣre medu-bence māþðum gesealde,

      yrfe-lāfe, ond þone ǣnne heht

      golde forgyldan, þone ðe Grendel ǣr

      māne ācwealde, swā hē hyra mā wolde,

     


    Prev Next
Online Read Free Novel Copyright 2016 - 2026